Historien om Vrå Mørtelværk
Eigil Jensen startede i 1956 maskinstation fra sit hjem på Risgårdsvej. Risgårdsvej rummer idag både hjemmet, samt Sejlstrup Entreprenørforretning A/S.
I 1970'erne blev opgaverne i landbruget færre og entreprenørarbejde blev der mere og mere af. Derfor besluttede Eigil Jensen i 1972 at sadle om og kun beskæftige sig med entreprenørarbejde.
Efterfølgende er udviklingen i firmaet gået stærkt. I 1973 med tilkøb af Vrå Mørtelværk. Vrå Mørtrelværk blev op igennem 80'erne leverandør af mørtel, grus, pyntesten og skærver til byggemarkeder og tømmerhandler. Vrå Mørtelværk er også omdrejningspunkt omkring Sejlstrup Transport.
Først i 90'erne startede vejlaboratoriet, med komprimeringskontrol og sigteanalyser. I samme tidsrum blev Miljø og Genbrug mere og mere aktuelt. Her var Sejlstrup Entreprenørforretning blandt de første i landet som kunne præsentere et mobilt knuseanlæg til nedknusning af beton og murbrokker, som efterfølgende genbruges til fine vejmaterialer.
Ved årtusindskiftet var tiden kommet til et generationsskifte. I den forbindelse blev firmaet omdannet til aktieselskabet Sejlstrup Entreprenørforretning A/S.
Da der i 2008 kom nye regler omkring jordflytning og områdeklassificering af byjord, var firmaet igen hurtige på banen og fik etableret jordhotel. I den forbindelse blev vejlaboratoriet udvidet til også at udtage forureningsanalyser.
I samme tidsrum fik Vrå Mørtelværk installeret sækkefyldningsanlæg med tilhørende pakkerobot. Dette anlæg blev startskuddet til at levere Møtelværkets produkter i sække til byggemarkeder i hele landet.
I 2012 overtog Sejlstrup Entreprenørforretning Thorkild Jensens vognmandsforretning i Hundelev. Denne overtagelse betød en udvidelse af kundekartotek, samt en udvidelse af vognparken med 2 lastbiler.
Stifter, Pioner og Entreprenør Eigil Jensen døde først på året i 2017. Eigil, med sin skæve humor og utraditionelle initiativer er en savnet person i firmaet og i lokalsamfundet.
I Sejlstrup Entreprenørforretning og på Vrå Mørtelværk går det stærkt. Dog er der aldrig mere travlt, end der er tid til at tage hånd om medarbejdere. Alle ansatte er løbende på kurser for at dygtiggøre sig indenfor sit respektive fagområde. Sejlstrup Entreprenørforretning tager ansvar i branchen og har derfor altid 4-5 lærlige ansat.